Fyhn Terapi står med en mørk skrift med et grønligt skær, der næsten ikke kan ses med det blotte øje. Over skriften ses en overkrop, formet som et hjerte, der holder om sig selv. Hjertets farver er i 3 brunlige/orange nuancer. Der skiftes mellem en mørk, mellem og lys farve. Hjertet repræsenterer selvkærlighed, samt mangfoldighed og kærlighed til alle. Under teksten 'Fyhn Terapi' står der "sex- og kærlighedsterapeut.

Om mig

Det er vigtigt for mig som menneske at udvikle mig, og jeg tror på, at vi er her på jorden for at lære. Det betyder også, at min rejse langt fra er slut.

Credit

Billede af ung kvinde (Kathrine) med brunt hår med et mildt smil og blidt ansigt. Hun står blandt bladene fra piletræet og kigger opad mod bladene. Billedet er i mange forskellige grønne nuancer.

Credit

Sex- & Kærlighedsterapeut i Odense

Det er vigtigt for mig som menneske at udvikle mig, og jeg tror på, at vi er her på jorden for at lære. Det betyder også, at min rejse langt fra er slut. Vi har alle blinde vinkler, hvorfor jeg til tider kan blive overrasket over udfordringer, som jeg kan stå over for. Jeg har gennem min opvækst selv haft problemer med at elske mig selv, og jeg har efter mange år mærket og set hvilken betydning det har at elske sig selv. Jeg har selv gået vejen, og jeg har oplevet, hvilken forskel det gør for min glæde og min kærlighed til andre. Efterhånden som jeg har udviklet mig på denne rejse, er det blevet nemmere at håndtere nye udfordringer, der dukker op i forbindelse med min selvudvikling.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i det som jeg blandt andet har vundet ved at lære at elske mig selv, så tag et kig nederst på siden. Her vil du finde de tanker, jeg har gjort mig omkring de forandringer, jeg har observeret i mit liv og i mig siden, at jeg har lært at elske mig selv.

"Love yourself first and everything else falls into line. You really have to love yourself to get anything done in this world”
– Lucille Ball

Credit

Certificeret Sexolog

Jeg er uddannet Certificeret Sexolog ved Joan Ørting i 2022. Uddannelsen indebærer læren indenfor følgende temaer:

– Seksuel mangfoldighed
– Terapeutiske metoder og sexologisk terapitræning
– De 5 erotiske sprog
– Manglende lyst, seksuel inspiration
– Sex- og pornoafhængighed
– Seksuelle trends og fantasier
– Traumer og triggers
– Seksualisering og mønstre
– Sensualitetstræning, intimitet og tantramassage
– Singleliv
– Krænkelser og overgreb
– Seksualundervisning
– Kommunikation, debat og præstationsteknikker
– Skyld og skam
– Porno og internettets indflydelse

Undervisningen indenfor ovenstående temaer har givet mig værktøjer til at hjælpe dig som klient i form af terapi samt at skabe et trygt og fordomsfrit rum, hvor du kan dele frit uden at blive mødt med skam. Jeg har gennem min uddannelse lært at rumme seksuelle mangfoldigheder i alle dets afskygninger – også de mangfoldigheder, der for mange kan virke skamfulde eller skyldbelagte.

I min terapi har jeg fokus på at se hele mennesket og jeg har en kærlig og nysgerrig tilgang til dig som klient, når vi sammen går på opdagelse i dét, der tynger dig og står i vejen for din lykke.

Grøn baggrund. I forgrunden ses sten i mørke nuancer, der er stablet oven på hinanden. Billedet symboliserer balance.

Credit: Sean Stratton, Unsplash

Finde balance i hverdagen

Det kan være, at du sidder og tænker, at det hele ser perfekt ud i mit liv, og det er vigtigt for mig at understrege, at det er slet ikke tilfældet. Jeg falder også til kort. Jeg mærker også mine umiddelbare følelsesmæssige reaktioner og jeg underspiller stadig mig selv dagen i dag. Jeg oplever stadig til tider ensomhed og udfordringer med at spørge om hjælp. Jeg oplever udfordringer med, hvordan jeg behandler mennesker ordentligt/kærligt og samtidig respekterer mig selv.
I løbet ad min rejse har jeg fundet ro i hvem jeg er, og jeg mærker år efter år at komme i kontakt med en dybere kærlighed i mig selv og til andre mennesker. Jeg har opnået en større tolerance og forståelse, hvilket gør det nemmere for mig at leve et liv efter mine værdier og som udgangspunkt hen imod det menneske, jeg ønsker at være. Nogle gange snubler jeg og falder, og det er okay. Ligeledes vil du med stor sandsynlighed opleve at snuble nogle gange, og det er også helt okay – det er en del af processen. Tag det bedste valg med de givne omstændigheder og du vil være på vej henimod det menneske, som du inderst inde ønsker at være. Vi kan kun gøre vores bedste og sige pyt, når vi også falder til kort her!

Mine tanker og forandringer

  • Erstattet af kærlige -og overbærende tanker
  • Indser at ego-tanker ikke er mig og ignorerer dem eller griner ad dem
  • Hurtigere til at acceptere, når jeg fejler eller har mindre setbacks
  • Nemmere ved at tilgive mig selv og være overbærende med mig selv
  • Nyder mit eget nærvær, at mærke mig selv og hvem jeg er på sjæleplan
  • Hviler i at være selv (også offentligt)
  • Vælger mig selv til
  • Mærker i højere grad mine behov og handler på dem
  • Overholder mine aftaler eller lader bevidst være med at lave en fast aftale, hvis jeg ikke er sikker på, jeg kan overholde den
  •  Jeg taler/handler hvis en situation ikke sidder godt med mig eller føles uetisk for mig
  • Vreden guider mig og fortæller mig, når andre behandler mig nedværdigende, bruger mig eller andre mennesker
  • Jeg har min egen ryg! Jeg står ved mig selv, og fjerner mig fra uønskede situationer
  • Giver mig selv omsorg og kærlighed
  • Anerkender og mærker de følelser, der dukker op
  • Beskytter mig selv ved at tage valg, der passer på mig frem for at sætte mig selv i farlige/destruktive situationer
  • Det er blevet meget naturligt at snakke med mennesker og starte en samtale med fremmede
  • Jeg er stadig mig uanset, hvem jeg taler med
  • Jeg er i højere grad begyndt at slå alle rollerne sammen. Det vil sige, min adfærd i sociale sammenhænge i højere grad afspejler mine værdier end gruppens dynamik, idet jeg lever efter mit autentiske jeg uafhængigt af gruppedynamik og de enkelte fællesskaber. Hvis jeg ikke føler, jeg passer ind eller ikke føler mig respekteret, så går jeg fra gruppen og vælger mig selv til i stedet
  • Jeg har nemmere ved at følge min intuition
  • Jeg har større tillid til mig selv og min dømmekraft
  • Jeg spiser overordnet sundt (husker at spise grøntsager og velproportionerede mængder)
  • Jeg lytter til min krop, når den siger fra samtidig med, at jeg træner, så jeg bliver stærk og sund
  • Jeg værner om min energi og tager noter, når jeg føler mig drænet (mad, mennesker mm), så jeg kan lære fra det.
  • Jeg har fokus på at leve velbalanceret, så jeg har overskud af energi.
  • Jeg tager ansvar for min egen energi og hæver den, så jeg ikke er påvirket/slave af lavere energier.
  • Jeg oplever større balance mellem at give og modtage
  • Jeg har nemmere ved at modtage uforbeholdent
  • Jeg er opmærksom på, hvorfor jeg giver og om det tager på mig selv
  • Jeg gør mit bedste for at give fra hjertet
  • Jeg lever et liv, hvor jeg bestræber mig på at skabe lykkelige øjeblikke hver dag – også når livet udfordrer mig
  • Jeg har en grundfølelse af at være okay uanset, hvor udfordrende en situation i øjeblikket kan være
  • Jeg ændrer på ting (fravælger/tilvælger mennesker og situationer), så jeg forbliver lykkelig.
  • Jeg er forelsket i livet og jeg elsker at leve 
Kontakt mig

Indtast dine oplysninger samt en kort beskrivelse af hvad du ønsker hjælp til. Så vil jeg kontakte dig indenfor 48 timer på den valgte kontaktform.

Picture of Kathrine
Kathrine

Sex- & Kærlighedsterapeut
kontakt@fyhnterapi.dk
+45 93 96 39 39