Regression er en mental tilbagegang til øjeblikke i et tidligere liv. Det betyder altså, at du via denne meditation føres tilbage til et tidligere liv, du har levet, og får lov at opleve det via minderne derfra.
Credit
Credit
Mennesker kommer ind i livet med en plantegning for, hvordan de ønsker at udvikle sig som sjæle. Det betyder også, at alt vi oplever i livet, er noget, vi har bestilt. Vi lærer nemlig ofte af de udfordringer livet sender vores vej og af de erfaringer vi gør os hele livet igennem.
Nogle børn behøvede ikke at sætte hånden på en varm komfurplade, før de vidste, at de ville brænde sig på den. Andre var nødt til at erfare det. Ligeledes er der forskellige ting i livet, vi kan lære enten ved at læse/høre om det og andre ting er vi nødt til at erfare selv.
Der kan være nogle ting i vores liv, der bliver ved at hænge ved og vi kan måske ikke helt forklare det. Det kan være alt fra fysiske smerter/gener i kroppen, fobier, allergier til følelsesmæssige begrænsninger så som ikke at føle sig god nok, eller værd at elske, ikke at tro på sine egne evner, at frygte at blive forladt mm. Her kan regression hjælpe med at nå dybere i disse problematikker.
Credit: Dewang Gupta, Unsplash
Før meditationen
Under meditation
Regression foregår over to timer, hvoraf det første kvarter bruges på at tale om, hvad der fylder og hvad du kunne tænke dig svar på. Dernæst føres du igennem en afslappende afspænding af hele kroppen, så du er klar til at gå i gang.
Regressionen foregår ved, at du føres hen til en elevator, der fører dig ned til en eng, hvor du vil møde din skytsånd. Det er din skytsånd, der sørger for at føre dig tilbage til et liv, der stemmer overens med det, du ønsker at få belyst. Din skytsånd vil derefter være med dig under hele rejsen tilbage til dine tidligere liv, hvor du bl.a. kan spørge dem til råds, hvis du er i tvivl om specifikke detaljer undervejs. Efter mødet med din skytsånd føres du igen ned, via elevatoren, til din underbevidsthed. Her ligger dine erindringer gemt fra tidligere liv. Du vil derefter træde ud i en anden inkarnation, som vi vil udforske i forhold til intentionen vi har valgt.
Det er en meget afslappet tilstand, du er i under meditationen, men du er ikke længere væk, end at du kan rejse dig op, hvis du skal på toilet midtvejs. Det er altså IKKE en hypnosetilstand, du kommer ind i, men en meget afslappet tilstand.
Når du føres tilbage til et tidligere liv mentalt, får du erindringer omkring det liv, du er blevet ført tilbage til. Disse erindringer ledsages af følelserne, du oplevede i øjeblikket, det fandt sted. Følelserne og erindringerne husker du, når du ’vågner’ igen fra meditationen. Det er, hvad der gør regressionsterapi enorm effektivt. Idet du allerede har erfaret forskellige hændelser og mærket de respektive følelser, så behøves selvsamme ofte ikke at gentage sig i det nuværende liv, du lever.
Det medfører ofte en ændring i problematikken, du kom med. For nogle forsvinder deres smerter og fobier. For andre kan de pludselig mærke en ny følelse, de ikke havde adgang til før så som dyb kærlighed eller samhørighed.
Credit
Under uddannelsen øvede vi regresionsteknikkerne på hinanden. Det betyder, jeg blev ført tilbage til samtlige liv weekend efter weekend. Nogle var vidunderlige at opleve og har givet mig adgang til et helt nyt følelsesregister, jeg ikke kendte til før. Andre oplevelser var hårde at komme igennem f.eks. da jeg erfarede, hvordan mit liv så ud dengang, jeg ikke turde at være tro mod mig selv. Det var et hjerteskærende liv at være tilbage til. I samme omgang oplevede jeg et andet liv levet i dyb samhørighed. De to liv berigede mit liv med følelsen af den dybeste kærlighed og samhørighed og samtidig en erkendelse af hvilken tragedie mit liv ville være, hvis jeg ikke valgte at være mig. Sammen gav de to liv mig altså opskriften på, hvordan mit liv ville se ud, hvis ikke jeg ændrede mig og levede et liv tro mod mig selv og følelsen af, hvordan det er at leve et liv i samhørighed.
Det var blot to liv, jeg var nede i – for at give et billede af, hvor stærkt et redskab regression er.
Jeg har personligt oplevet den største udvikling i mit liv under uddannelsen, fordi jeg var tilbage i adskillige liv med forskellige tilhørende temaer og egenskaber, jeg erfarede under meditationen. Jeg vil anbefale det til alle, der ønsker at komme videre med deres liv uanset hvad, der holder dem tilbage fra at leve i sin storslåethed.
For mig har det været livsændrende at være i regressionsterapi.
Indtast dine informationer, og du modtager en SMS eller e-mail indenfor 48 timer med de 3 næste ledige telefontider til 15 minutters gratis og uforpligtende snak.
Indtast dine oplysninger samt en kort beskrivelse af hvad du ønsker hjælp til. Så vil jeg kontakte dig indenfor 48 timer på den valgte kontaktform.
Sex- & Kærlighedsterapeut
kontakt@fyhnterapi.dk
+45 93 96 39 39